Hvilke udfordringer kommer du til at møde når du flytter hjemmefra og skal starte på et nyt studie?
Hvad skal man vide?
Hvad koster penge?
Hvad bruger man tid på?
Hvad skal man have hjælp til?
Du skal lave en portion spaghetti til 2 personer. I forvejen har du salt, peber og olie til stegning i køkkenet.
Du skal nu finde ud af hvad det koster at lave en portion spaghetti bolognese.
Find en opskrift på nettet som du har lyst til at lave. Opskriften skal være til 2 personer - Tilpas evt. selv opskriften til det rette antal.
Kig tilbudsaviserne igennem og find ingredienserne til opskriften.
Prøv at finde de gode tilbud og gør det så billigt som muligt.
Brug fx siden: www.Tilbudsugen.dk
Brug et regneark til at lave en indkøbsseddel med priser for alle varerne. Sørg for at dokumentere hvor man kan finde varerne.
Find på en madplan for aftensmad til en hel uge (mandag - søndag).
Du må ikke vælge den samme ret flere gange.
Husk at det kan være en fordel at bruge de samme ingredienser til flere retter, fx ris, pasta, gulerødder osv.
Find ud af hvad din madplan kommer til at koste pr. uge.
Opstil et regneark med en komplet indkøbsseddel med alle varerne.
Butikken Krus og Kedel giver 2 forskellige tilbud til nye studerende.
Tilbud A: 10% rabat på alt!
Tilbud B: 50% rabat på den del af beløbet der overstiger 700 kr.!
Du skal købe følgende:
- Kasserolle
- Gryde (min. 3L)
- Stegepande
- 2 stk. grydeskeer
Opstil priseksemplerne i et dynamisk regneark.
Hvilket tilbud er billigst?
Find hjælp her: Regneregler - Procentregning
Det kan være dyrt at købe ny seng.
De to butikker FYNSK og Snorkeland har følgende to senge på tilbud:
FYNSK
Seng 90x200: 1299 kr. inkl. moms
Levering: 349 kr. inkl. moms
Snorkeland
Seng 90x200: 1099 ekskl. moms
Levering: 300 kr. ekskl. moms
Vis i et dynamisk regneark: Hvilken af de to senge er billigst?
Vis i samme regneark: Hvor meget udgør momsen i de to tilbud?
Find hjælp her: Regneregler - Moms
Find din madplan fra opgave 3 frem igen. Du skal nu undersøge hvor mange forskellige udgaver af din madplan du kan sammensætte.
Vis 10 forskellige rækkefølger af aften-retterne på din madplan.
Vis med en beregning hvor mange forskellige rækkefølger der er mulige.
Du skal nu finde på mindst 2 retter til morgenmad og 3 retter til frokost.
Vis med et tælletræ hvor mange forskellige måder kan man sammensætte madplanen for mandag?
Vis antallet af måder med en beregning.
Hvor mange mulige madplaner findes der, hvis du skal overholde følgende regler?
Morgenmad: Valgfri hver dag.
Frokost: Må ikke være den samme to dage i træk.
Aftensmad: Hver ret må kun bruges én gang.
Find hjælp her: Regneregler - Kombinatorik
Hvor meget får du I løn?
Hvor meget skal du betale i skat?
Hvad er egentlig dine rettigheder når du har et fritidsjob?
Gå ind på Pengeugen: Fritidsarbejde, løs opgaverne og få svar på dine spørgsmål.
Lav et budget for en studerende, baseret på dine undersøgelser i starten af forløbet.
Start med at finde en studiebolig i Odense. Brug evt.
https://studiebolig-odense.dk/search
Lav en liste over alle de forskellige udgifter du forventer at have når du flytter hjemmefra.
Det kan være alt fra husleje, el, vand og varme, til internet mad og sko.
Opstil et dynamisk regneark som kan regne alle dine udgifter og indtægter sammen for hver måned i et helt år.