En hyppighedstabel er en måde at vise, hvor ofte forskellige værdier forekommer i et datasæt. Den hjælper med at skabe overblik over data fordelingen af data og bruges ofte i arbejdet med statistik.
En hyppighedstabel indeholder typisk:
Observationer:
De værdier, man undersøger (fx antal timer folk bruger på sociale medier pr. dag: 0, 1, 2, 3, 4).
Hyppighed h(x):
Hvor mange gange hver observation forekommer (fx 5 personer bruger 2 timer om dagen).
Summeret hyppighed H(x):
Det samlede antal observationer op til og med en bestemt værdi (fx hvor mange personer bruger 2 timer eller mindre).
Frekvens f(x):
Hyppigheden omregnet til en procentdel af det samlede antal (fx 5 ud af 20 personer = 25 %).
Summeret frekvens F(x):
Den samlede procentdel op til og med en bestemt observation (fx 60 % bruger 2 timer eller mindre).